Nationalt Klima- og Miljøtopmøde 2018

Klimaforandringernes konsekvenser for Danmark og den nødvendige forebyggende indsats

Det er vurderingen at de klimatiske variationer vi oplever i Danmark vil blive større end det i dag er tilfældet med hyppigere ekstremer i natur og nedbør. Det betyder at stormfloderne kommer oftere, end vi tidligere har set.

Ifølge FN’s klimapanel forudser man, at verdenshavene vil kunne stige med op til to meter inden år 2100, hvis iskappen på Antarktis kollapser, og det er dobbelt så meget som først antaget. Skulle FN få ret i sine beregninger og forudsigelser, vil flere danske kommuner blive alvorligt berørt.

Miljøstyrelsen har efterfølgende beregnet, at flere af landets kommuner vil komme til at stå under vand, herunder halvdelen af Tårnby Kommune og Tønder Kommune, men også Esbjerg Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Lemvig Kommune vil skulle ruste sig mod de stigenede vandstande.

Men selv hvis det skulle lykkes at bremse eller sinke den globale opvarmning, så vil havene omkring Danmark under alle omstændigheder stige, ligesom landet meget vel kan komme til at få 70 centimeter havstigning inden år 2100, og det vil betyde store udfordringer for samfundet generelt.

I Danmark har vi at gøre med en 7.314 km lang kyststrækning, ligesom hovedparten af landets store byer ligger enten ud til kysten eller i bunden af fjorde. De stigende vandstande vil ikke blot udfordre de berørte kommuner, men også den enkelte lodsejer,.

Spørgsmålet som derfor unægteligt trænger sig på, er hvorvidt forebyggelse og kystsikring af landets værdier og infrastruktur, er et anliggende alene for kommunerne og lodsejerne, eller også om staten bærer et (med)ansvar herfor?

Hvor Kystdirektoratet har udarbejdet en ny kystsikringsplan, som betyder at kommunerne selv skal blive bedre til, at sikre kysterne rundt omkring i landet, og overtage sagsbehandlingen fra Kystdirektoratet, følger der omvendt ingen økonomiske midler med til opgavevaretagelsen.

Anderledes forholder det sig i de lande, som Danmark normalt sammenligner sig med,  herunder Storbritannien, Holland, Sverige og Norge, hvor staten påtager sig en mere styrende rolle, og således indgår mere solidarisk, ligesom man har påtaget sig det fulde finansieringsgrundlag.

Hvorvidt vi i Danmark kan eller skal forvente samme velvillighed fra statens side som i nabolandene, skal være udsagt, men det vil være et skridt i den rigtige retnings hvis man fra central politisk side vil forholde sig til de faktiske klimaforandringer i Danmark, og agere katalysator, det være sig såvel politisk som økonomisk i en fair fordelingsnøgle mellem stat, kommuner og lodsejere.

Men også erhvervslivet spiller en væsentlig rolle når det handler om at prioritere klimaforandringerne. Danske virksomheder har længe rost sig af at være foregangsland når det handler om at innovere og implementere initiativer, der fremmer den grønne omstilling.

Skal danske virksomheder fortsat være på forkant med udviklingen, skal også de mindre og små virksomhed tages med ombord i de videre initiativer og tiltag mod udledningen af drivhusgasser, ligesom også finanssektorens og konsulentbranchens udledning af drivhusgasser bør begrænses.

Hvad vi kan gøre mere af og bedre, og hvilke beslutninger, som vi skal træffe i dag for at nå i mål i tide på den mest omkostningseffektive måde, vil være omdrejningsningspunktet på det Nationale Klima Topmøde, som vil få karakter af tilbagevenden begivenhed. Således vil vi en gang om året mødes med det formål at tale processerne op, og skabe en ramme for at italesætte indsatsen.

Opfølgning på Klima- og Miljøtopmøde

Umiddelbart og i forlængelse af det Nationale Klima- og Miljøtopmøde i København, vil der dels blive udarbejdet en sammenfatning, dels en række konkrete anbefalingspunkter på baggrund og som følge af oplæg og lounge debatterne fra topmødet.

Begge dele vil ultimo november måned blive a eve- ret til Energi-, Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt, som repræsenterer regeringen ved COP 24, som denne gang vil nde sted i Polen, nærmere bestemt byen Katowice i perioden fra den 3. til den 14. december i indeværende år.

Hvilke anbefalinger, som vil blive a everet til rege- ringen ved Energi-, Forsynings- og Klimaminister

Lars Chr. Lilleholt, og UNFCCC sekretariatet vil være op til deltagerne på det Nationale Klima- og Miljøtopmøde i København at beslutte.

Alle deltagere vil på forhånd modtage katalog med forslag til konkrete anbefalinger, og hver især får mulighed for at afgive sine stemmer, og mulige kommentarer.

Efter COP 24 i Polen, som nder sted mellem den 3. og 4. december 2018, vil vi i NORDIC dialogue ligeledes indbyde deltagerne fra årets topmøde til, at komme med forslag til indhold og dagsorden for det Nationale Klima- og Miljøtopmøde 2019.

I NORDIC dialogue handler det ikke blot om at være vært og arrangør, og italesætte processerne, men ligeså meget om om også at følge op på processerne. Det handler om meddelagtighed og ejerskab, og i fælleskab at bidrage til de gode løsninger på frem- tidens opgaver og udfordringer.

Preben Bonnén, NORDIC dialogue