Konference med fokus på Folkekirkens udfordringer og præsteembedet

Konference med fokus på Folkekirkens udfordringer og præsteembedet

Sted:
Dato: Juni 2020
Tidsrum:

Den Danske Folkekirke har en lang og stolt historie at rose sig af, og hviler på værdier, som der i dag synes et langt større behov for end nogensinde tidlgere. Alligevel er den kristen-åndelige dannelse under udfordring i takt med at andre religiøse påfund har fundet indpas i Danmark, og folkeskolerne ikke længere må forkynde kristendommen i undervisningen.

Dermed har befolkningen mistet meget af den ballast som tidligere generationer fik med som en både naturlig og indbygget del af deres skolegang. I dag er ingen religion en god religion og Gud er i mange henseender blevet reduceret til en bisætning, hvis man altså ser bort fra julegudstjenesten og konfirmandundervisningen.

Samtidig portrætteres Folkekirken ofte i medierne som en arbejdsplads man ikke vil have. Historier om mobning, teologiske spørgsmål om kvindelige præster, eller andet som får overvældende og måske – til tider – overdreven opmærksomhed. Noget som kun bidrager til at skabe en splid man som præst sjældent oplever i det daglige arbejde, og tegne et forkert billede af Folkekirken.

Hvad kun gør kristendommen mere usynlig og udsat end det behøver være tilfældet, er at Folkekirken begynder, at få karakter af en organisation uden et bekendelsesgrundlag, hvilket gør at Folkekirken selv er med til at forstærke offentlighedens opfattelse af kirken som useriøs og indholdsløs.

Skal Folkekirken have en fortsat eksistensberettigelse og relevans for den enkelte forudsættes der en styring som fastholder trosgrundlaget, og ikke en eftergivenhed for andre religioner og trosretninger, ikke at forveksle med at Folkekirken ikke kan eller skal forny sig. Men fornyelse skal ikke betyde udvanding af kirkens budskab. Gennem en inkonsekvent tilgang til dem som bryder med bekendelsesgrundlaget er man med til at devaluere sig selv som institution.

Kirken skal turde at stå fast på sit bekendelsesgrundlag, hvilket er selveste forudsætningen for at offentligheden vil lære at tage kirken som institution seriøst igen. Den manglende tro på eget grundlag og budskab, og den megen negative omtale af Folkekirken i medierne, er med sandsynlighed en af årsagerne til den voksende mangel på præster, hvilket betyder at det mere er reglen end undtagelsen, at en præst varetager intet mindre end 5-7 sogne under sin ansættelse.

Varetagelsen af så mange sogne for en og samme præst vil ikke kunne undgå, at betyde at der er nogle menighedsråd, som kan have modsatrettede tanker om hvad kirken er og skal, ligesom man kan læse om stillinger der er fordelt som kvotestillinger med forskellige fokusområder og vægt af disse.

Hvordan Folkekirken kan vinde den tabte menighed tilbage, og genoplive den kristne-åndelige dannelse, vil være nogle af de spørgsmål som skal blive taget op til diskussion under konferencen med fokus på Folkekirkens udfordringer i almindelighed og præsteembedet i særdeleshed.